Velkommen – jeg hedder Bibi Seebach

Hos mig er du i trygge hænder. Jeg skaber rum, hvor du kan lande, trække vejret og være dig selv. Et sted, hvor der er plads til både fordybelse, udvikling og nye perspektiver – uanset om det handler om dit personlige liv eller arbejdsliv.

Jeg har mere end 17 års erfaring fra erhvervslivet, primært som advokatsekretær samt ejendomsadministrator og den ballast giver mig en særlig forståelse for de krav, forventninger og udfordringer, mange møder i hverdagen. Den erfaring tager jeg med mig i dag, hvor jeg arbejder med mennesker på flere niveauer – gennem psykoterapi, erhvervsrettede udviklingsforløb, undervisning, yoga, træning m.v.

Siden 2018 har jeg arbejdet med psykoterapi, kommunikation, konflikthåndtering og udviklingssamtaler – både individuelt, i familier, virksomheder og i misbrugsbehandling. Jeg har særligt fokus på relationer, kommunikation og det at skabe klarhed og ro, når livet bliver svært eller uoverskueligt.

Min tilgang er præget af nærvær, faglig dybde og respekt for det menneske, jeg sidder overfor. Jeg er uddannet psykoterapeut fra Dansk NLP Institut, og arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn – hvor både krop og sind inddrages og får lov at fylde.

Derudover er jeg censor og aktiv underviser, hvor jeg bruger min viden og erfaring til at inspirere og styrke andres faglige og personlige udvikling. Desuden er jeg yogainstruktør, gusmester, ems-instruktør og nadabehandler.

Min vision er at gøre en forskel – for både privatpersoner og virksomheder. Mit arbejdsliv er sammensat ud fra personlige interesser og behov, og min erfaringer gennem livet har lært mig, at når vi bruger hovedet meget, så har vi også brug for at komme ned i kroppen. Det skaber balance og derved overskud, som kan ses på det enkelte individs indsats.

Jeg glæder mig til at tage imod dig.
 

Samarbejdspartnere:

Dansk NLP Institut
Twinspirit

Kontakt mig