Personlig coaching i København – med en helhedsorienteret tilgang
Ønsker du at blive bedre til at udtrykke dine behov, mærke dine grænser eller skabe sundere relationer – privat eller professionelt. Jeg tilbyder personlig coaching i København til dig, der ønsker større klarhed, stærkere relationer og en bedre kontakt til dig selv.
Kommunikation handler ikke kun om det, vi siger. Den handler også om, hvordan vi lytter, forstår – og bliver forstået. Når vi bliver mere bevidste om vores egne mønstre og reaktioner, bliver det lettere at handle på en måde, der stemmer overens med det, der er vigtigt for os.
Min tofaglighed bygger på 17 års erfaring fra erhvervslivet samt mit arbejde som psykoterapeut. Den kombination giver mig en særlig forståelse for de udfordringer, mange oplever i arbejdslivet, i familien eller i relationen til sig selv. Derfor arbejder jeg helhedsorienteret og ser både på tanker, følelser og kroppens signaler, når vi sammen skaber udvikling. Mental sundhed er en vigtig del af min tilgang, fordi større trivsel giver mere overskud til både relationer, arbejdsliv og de mennesker, vi omgiver os med.
Find ind til din stemme – og styrk kontakten til dig selv og andre
Måske oplever du tilbagevendende konflikter, misforståelser eller en indre uro, når du skal sige fra. Måske længes du efter at stå mere roligt og tydeligt i dig selv – med en klarere fornemmelse af, hvad der er vigtigt for dig.
Gennem coaching til personlig udvikling arbejder vi med din måde at kommunikere på, dine værdier og de mønstre, der påvirker dine valg. Sammen skaber vi plads til refleksion, nye perspektiver og konkrete handlinger, som giver mening i din hverdag. Et coachingforløb kan blandt andet hjælpe dig med at:
- Kommunikere tydeligere og mere ærligt
- Sætte sunde grænser
- Styrke dit selvværd
- Skabe bedre relationer
- Finde retning i arbejdslivet eller privatlivet
- Give plads til personlig udvikling
Hvis du ønsker et andet eller supplerende forløb, kan du også læse mere om psykoterapi eller individuel terapi. Du kan også få et overblik over mine forløb, hvis du er i tvivl om, hvilken form for støtte der passer bedst til dig.